CMS Management Services ApS

Forside

Kurser

Kursuskalender

Undervisningen

Coaching

ERFA-grupper

Målsætning

Kursustilmelding

Priser

Referencer

Udtalelser

Kundetilfredshed

Firmaprofil

Kontakt

Udtalelser

Korte uddrag af udtalelser:

  • Underviserne var uhyre velforberedte, oplagte og udstrålede netop det, de underviser i
  • Dejligt at vi er så få deltagere
  • Hvad, der var særligt interessant, var distraktioner og vores roller i forhold til kolleger og chefer
  • Cirsten er meget levende og inspirerende, frisk, sjov og saglig
  • Selv den mindste detalje har sin plads i det overordnede formål. Meget gennemtænkt
  • Alt var relevant – god afvejning/balance mellem emnerne
  • Dygtig underviser med ægte interesse for den enkelte deltager
  • Jeg har fået mange brugbare værktøjer, som jeg glæder mig til at tage i brug, ikke bare på kort sigt, men også på lang sigt
  • Jeg er i den grad fyldt med AHA-oplevelser, at de bare popper op i enhver menneskelig relation lige nu
  • Man er i flow og glemmer totalt tiden. Jeg har fået større bevidsthed om, hvad der tager min energi, og hvordan jeg undgår det

F.L. Smidth A/S, Helle Simming, Projektkoordinator
Det er dejligt at have en værktøjskasse med sig, som man altid kan dykke ned i, når behovet er der, ligesom jeg efterhånden anvender en del af værktøjerne helt automatisk, fordi de nu ligger i baghovedet.
Erfa-gruppen har giver mig et rigtig godt netværk og et frirum til i fortrolighed at kunne vende forskellige arbejdsmæssige situationer.
Erfa-gruppen har samtidig været med til at fastholde og repetere det, som vi lærte på kurserne. Cirsten har på fantastisk vis inspireret os, delt ud af sine erfaringer, fastholdt det faglige niveau og sørget for, at jeg selv efter mange år i gruppen, går fra møderne med ny energi, motivation og gode ideer til at ændre på min hverdag.

Københavns Erhvervsakademi, Gitte Nielsen
”Jeg har i dag været på kursus i notat- og referatteknik og vil her igennem gerne sige tak for et rigtig godt tilrettelagt kursus. Cirsten Harring er en fantastisk underviser, som gør undervisningen meget levende, ikke noget med at sidde og falde hen. Hun er engageret og har kursisterne med sig hele dagen.”

KPMG Danmark A/S, Carsten Schmidt Plykker, Uddannelsesansvarlig
"Cirsten Harring har med stor succes gennemført et udviklingsprogram for KPMG's sekretærgruppe. Cirstens indlevelsesevne, omfattende "værktøjskasse" og erfaringer skabte fra starten engagerede deltagere - et engagement, som hun også kunne fastholde. Hun lykkedes med at give deltagerne inspiration og løsninger til at udvikle den daglige jobsituation. Efter kursusforløbet blev der skabt en fin dialog med kolleger og chefer."

Oracle Danmark, Randi Lindegaard, direktionssekretær
Jeg har gennem årene deltaget i mange kurser af samme type, som CMS-Management udbyder, men aldrig fået så stort et udbytte, som jeg har fået af CMS’ kurser – ikke kun i dagene efter kurset, men også på lang sigt. De fleste lignende kurser lover, at man får værktøjer og handlingsplaner med hjem til hverdagen, men disse værktøjer er hurtigt glemt, når man er tilbage på job. For første gang har jeg med CMS’ kurser oplevet, at de værktøjer, man får, rent faktisk kan bruges i det daglige, både på job og i det private. Jeg er efterfølgende kommet med i en af CMS’ erfa-grupper, hvilket jeg har stort udbytte af.

Skandinavisk Motor A/S, Mary-Ann Mikkelsen, direktionssekretær
”…..Jeg synes, jeg meget bedre kan gennemskue akutte situationer. Hvor jeg før ville have trukket mig en smule tilbage, mens jeg tænkte over tingene, og derefter svarede, er det nu mere pr. automatik en positiv approach, jeg anvender i mit arbejde.
… En ting, jeg er meget glad for at have opdaget, er, at selv om min optræden, mine reaktioner og min kommunikation er meget mere positiv og imødekommende, også overfor de virkeligt vanskelige personer, er det ikke mig, der ”træder tilbage” og bliver ”den lille” i en situation.
Nøjagtigt tværtimod – jeg så tidligere tingene lidt for meget i sort eller hvidt, at ”de skal ikke træde på MIG”.
Nu er det meget tydeligt, at det bestemmer jeg selv, om de gør. Og det sjove er, at lige så snart hele ens holdning afspejler den indstilling, er der langt færre situationer af den slags.
…er jeg ikke helt så bange for at sige fra og tale med store bogstaver de få gange, hvor det er det eneste, der hjælper.
Så alt i alt har du sneget en masse gode værktøjer ind i hovedet på mig, uden at det føles som kedelig lærdom.”

Kirudan A/S, Tina Silassen, direktionssekretær
Tak for kurset Selvtillid og Professionalisme. Det gav mig virkelig meget og forandrede mig så meget, at chefen stadig siger: ”Hvor er det godt, at du har været på kursus”. ”Hvor er du blevet positiv og nem at arbejde sammen med”.
Værktøjer og det at skabe respekt om min person glemmer jeg aldrig. Jeg har lært at håndtere langt de fleste situationer både på jobbet, men så sandelig også derhjemme.

Interroll Joki A/S, Thonny Knudsen, direktionssekretær
"Efter at have deltaget i Cirstens kursus første gang, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg gerne ville deltage i et nyt kursus, som Cirsten ville lave som opfølgning på det første.
Cirstens kurser er meget givtige både personligt og arbejdsmæssigt. Du får en masse hints om, hvordan du skal klare situationer, som vil opstå på enhver arbejdsplads, hvor der findes chefer og kollegaer. Samtidig med, at kurserne er meget lærerige, er de også holdt på et plan, hvor man har det hyggeligt og rart og en meget positiv stemning.
Jeg kan kun varmt anbefale de pågældende kurser, og Cirsten som kursusleder, til enhver, som gerne vil have "noget med hjem".

Søndagsavisen a-s, Pia Finner, direktionssekretær
"Som forholdsvis ny chefsekretær var jeg på kursus hos CMS. Kurset havde for mit vedkommende utrolig stor betydning for min videre karriere som chefsekretær. Kurset gav mig en hel masse værktøjer og muligheder for at udføre mit job som chefsekretær endnu bedre.
Et helt igennem godt og gennemarbejdet kursus, som alle typer sekretærer kunne have stor glæde af at komme på."